Pas på den langsomme afkøling.
Afkølingen i vand er 25 gange hurtigere end af kold luft.
Er du rask og velfungerende, har du en kropstemperatur som svinger lidt over 37°C.Trues kroppen af nedkøling, nedsættes blodgennemstrømningen i specielt dine hænder, arme, fødder og ben. Det går hurtig ud over din reaktionsevne, hvor opgaver som normalt er simple, bliver vanskeligere og til sidst helt umulige. Problemet er at temperaturen i kroppen falder med vandets lavere temperatur. Huden bliver følelsesløs og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Du er hurtigt hjælpeløs og din overlevelse afhænger af din påklædning og andres hurtige hjælp.
Temperaturfaldet i hjernen fører til, at du mister evnen til at tænke klart ? alt ting sker i slow - motion. Når din legemstemperatur er faldet 4°C, mister du bevidstheden. Ved et fald på yderligere 3°C vil 50 % dø, og når kropstemperaturen er faldet til 25°C, er det definitivt slut. Hvis der bagefter foretages en obduktion, så skriver lægerne, at du er død af hjertestop.
Glem ?drammen? eller alle andre former for alkohol. Alkohol giver ikke varme, men bedøver kun sanserne så man ikke føler kulden.
Den mest almindelige form for afkøling blandt dykkere indebærer ikke blå læber eller rystende lemmer. Det kaldes "lydløs hypotermi" og virker som sådan her:
Selv det varmeste tropiske vand +27 grader Celsius er koldere end din kropstemperatur (ca. +37) og det afkøler din krop lige så hurtigt med samme hastighed, som luft med en temperatur på +6 grader Celsius.
På en hel dags dykning, kan afkølingen af din krops indre temperatur være så gradvis langsom, at din hud aldrig føles kold og du aldrig kommer til at ryste eller skælve. Selv om du ikke har følt dig kold kan du være mere udmattet og mentalt dulmet (nedsat tænkeevne), hvilket er indledende trin ved hypotermi (nedkøling). Den tilstand vil ubevidst øge risikoen for en ulykke.
Uanset hvor du dykker, bør du minimum benytte en heldragt for at undgå for meget varmetab. En heldragt beskytter dig desuden delvis mod gopler og skarpe genstande.
Undgå afkøling imellem dykkene.
Klæd dig varmt. OK, du rejser til troperne for at kunne nyde livet i badetøj. Husk at ved lufttemperaturer under 32 grader Celsius, vil du miste kropsvarme, medmindre du tager tøj på. Det bedste er at klæde dig bare lidt varmere end "komfort temperaturen", på den måde vil du spare varme (og energi) til det du tog rejsen for - at dykke.
En let langærmet skjorte og bukser vil holde på varmen og samtidig beskytte dig mod skoldning og insekter.

Brug antidug rigtigt og du ser mere klart
Læs instruktionen før påføring.
Dette er vigtigt, hvis antiduggen skal fungere korrekt. Nogle antidug kræver, at glasset er tørt for påføring; andre antidug kræver, at glassene skal gnides med en tør klud, for de gøres våde. Jo bedre du forbereder masken, jo bedre fungerer antiduggen. Nogle instruktioner siger, at man skal komme antidug på begge sider af glasset. Gør det på skibriller og MC-visirer. Dykkermasker behøver kun på indersiden.
Brug Sparsomt.
Antidug er ikke kun dyrt, det er også højkoncentreret. Man har tendens til at bruge for meget. Et par dråber er nok.
Rør ikke.
I løbet af overfladetiden, har glasset en tendens til at dugge (blive tåget og mælkeagtigt) imens det tørrer. Hvilket gør at du enten vil rengøre glasset eller komme mere antidug på. Gør ingen af delene. Når du er parat til at dykke, dyp masken i vand og glassene bliver klare og dugfri igen. Berører du ikke glassene imellem dykkene, forlænger du antiduggens virkningstid.

Valg af lygte.
Du bør altid vælge lygte efter den form for dykning du skal ud på. Ved dykning, hvor der er behov for lys hele tiden (nat, vrag, huler), er det en fordel at benytte en lygte med genopladelige batterier og stor lysstyrke. Dykker du om natten, på vrag eller i huler, skal du altid medbringe minimum en ekstra lygte for din egen sikkerhed. Ved dykning i vand med mange partikler, bør du vælge en lygte med meget koncentreret lyskegle. Uanset hvor og hvornår du dykker, er det en god ide at medbringe en lygte. Med en lygte kan du se de rigtige farver, lyse ind i huler og under overhæng.

Valg af instrument.
Du bør altid vælge instrument efter den form for dykning du skal ud på. Alle dybdemålere, computere samt manometre skal være CE-godkendte. Ved batteridrevne instrumenter kan det være en fordel, hvis du selv kan skifte batteri. Dybde- samt trykmålere skal være i metrisk mål - Dybde i meter og tryk i Bar. Du skal sikre dig, at alle tal og indikationer er lette at aflæse både i dagslys samt ved lys fra lygte.
Før du tager dit instrument i brug:
Inden du tager dit nye instrument i brug skal du sikre, at alle funktioner fungerer korrekt. Ved montering af slanger skal gevindet passe helt nøjagtigt ind i dit 1. trin. Er du i tvivl, så kig ind i SCUBA Direct.
BEMÆRK - Digitale manometre fungerer ikke korrekt sammen med en mekanisk reserve på flaskeventilen. Det er meget vigtigt, at du ikke benytter en reserve sammen med et digitalmanometer, medmindre det tydeligt er angivet i brugs-anvisningen, at instrumentet er beregnet til det.

Valg af handsker og støvler.
Når du skal vælge hvilken type handske/støvle du skal bruge skal du vælge mellem våd, semi og tør, nøjagtig som ved valg af dragt.
Våd princippet består i af, at du får lidt vand i dine støvler/handsker, som din krop så opvarmer. Hvis dine handsker eller støvler sidder for løst vil vandgennemstrømningen blive for stor, hvilket gør at din krop ikke kan nå at opvarme vandet. Jo mindre vandgennemstrømning desto lettere vil du have ved at holde varmen. Vådhandsker bruges primært i varmt vand og tykkelsen ligger mellem 2 og 5 millimeter.
Semi-dry princippet går ud på at du næsten er tør, der kommer altså minimale mængder af vand i dine handsker/støvler. Generelt har de fleste semi-dry handsker/støvler 2 lags manchetter for at undgå vandgennemstrømning. Bruges primært i koldt vand, og de bør ikke være tyndere end 5 millimeter.
Tør princippet består af en fuldstændig tør handske, hvor der ikke kan komme vand i. Denne type handske forbindes til din dragt med en glat skinds/latex manchet eller lynkobling. Hvis du vælger en gummi tørhandske, skal der være mulighed for at komme en inderhandske i, da gummihandsken ikke beskytter mod kulde. Ved lynkoblinger er det vigtigt, at de er nemme at bruge og at du har mulighed for at skifte O-ringe i dem.
Tre finger eller fem finger: Forskellen på tre finger og fem finger er umiddelbart, at den ene handske har flere finger end den anden, men rent praktisk opnår du en bedre varme i en tre finger handske. Dette skyldes at tre finger sammen varmer meget bedre end en finger. Fem finger handsken giver en bedre bevægelses frihed for de enkelte fingre, men der er er ikke ret meget du ikke kan lave med en tre finger handske.

Klargøring af instrumentet inden dyk.
Inden du tager dit nye instrument i brug skal du sikre, at alle funktioner fungerer korrekt. Ved montering af slanger skal gevindet passe helt nøjagtigt ind i dit 1. trin.
BEMÆRK - Digitale manometre fungerer ikke korrekt sammen med en mekanisk reserve på flaskeventilen. Det er meget vigtigt, at du ikke benytter en reserve sammen med et digitalmanometer, medmindre det tydeligt er angivet i brugs-anvisningen, at instrumentet er beregnet til det.
Digitale instrumenter skal altid startes inden du går i vandet, for at sikre korrekt funktion før dykket. Check at manometret viser korrekt tryk, ud fra hvad du forventer der skal være på flasken. Benytter du reserveventil, vil du se trykket ændrer sig, når du trækker vejret i din regulator. Trykket må ikke ændre sig, når du har trukket reserven eller benytter ventil uden reserve.
Læs brugsanvisningen til dit instrument grundigt, inden du dykker med det første gang.
De fleste computere nulstiller trykket (dybdemåleren), når de tændes. Derfor skal du altid tænde din computer og checke, at den fungerer korrekt, inden du går i vandet.

Påtagning af tørdragt.
Når du tager dragten på, skal du passe på din lynlås og manchetter. Lynlåsen må ikke knækkes eller lukkes/åbnes ved modstand. Smør din lynlås inden hvert dyk med Max Wax eller lignende lynlås- smøremiddel. Dine manchetter skal pudres med talkum, inden du tager dragten på for at gøre det nemmere at komme igennem dem. Pas på med lange skarpe negle, ure og finger- eller øreringe, de kan nemt rive hul på manchetterne.
Lynlåsen skal du få din makker til at lukke for at sikre, at der ikke kommer noget i klemme. Kommer der noget i klemme i lynlåsen, vil den ikke fungere korrekt og skal udskiftes.

Bedre ånding.
Ånding i dybden kræver mere energi end i overfladen. Lige meget hvor højtydende din regulator er, så vil der altid være en åndingsmodstand. Desto tættere luftmolekylerne ligger på hinanden (ved større dybde) desto større friktion. Ved to atmosfæres tryk , er der dobbelt så mange molekyler i en given volumen og dermed dobbelt så meget friktion. Ved hver eneste ånding skal dine lunger trække den tættere luften gennem regulatoren og ned til lungerne og hele vejen tilbage igen. Dette kræver ekstra energi, men du kan minimere dette ekstra energikrævende arbejde:
* Ånd langsomt. Friktionen øges eksponelt med hastigheden. Flyt derfor luften langsomt.
* Ånd dybt. Jo mere korrekt du udfører hver ånding, jo færre behøver du at tage. For at få mest ud af din ånding, skal du tømme og fylde dine lunger helt hver gang. Yoga åndingsøvelser er god træning til dykning.
* Brug en højtydende regulator. Gode regulatorer mindsker din krops arbejde.
Vedligehold din regulator. Regulatorers ydeevne afhænger nøje af brug og alder, derfor er det vigtigt at få den efterset en gang om året.
* Justere din regulator. Justeringsknappen skal bruges til andet end at forhindre free-flow i overfladen. Den mindsker også dit åndingsarbejde i dybden. Hvis din regulator er justerbar, bør du justere den løbende under dykket, så den lige begynder at boble, for derefter at dreje justerknappen en anelse tilbage. Du sparer ikke luft ved at justere regulatoren til en øget åndings modstand, det eneste du opnår er den modsatte effekt.

Ubemærket hypotermi.
Tab af kropsvarme kan medføre mere end træthed, nemlig hypotermi i værste fald.
Hypotermi er et sikkerhedsspørgsmål.
Forskning har vist, at selv en lav grad af hypotermi gør det sværere at tænke klart. Din opfattelsesevne bliver berørt (ligesom ved alkohol). Og din korttidshukommelse bliver berørt - så du ikke kan huske, hvad du aflæste på manometeret for et minut siden. Ingen af disse faktorer vil gøre din dykning sikker i en livsstruende situation.
Hypotermi kan forekomme i vand der er 27°, selvom det føles varmt. I varmt vand sker varmetabet så langsomt, at din krops forsvarssystemer ikke når at reagere. Du føler ikke at du fryser, du ryster ikke, og du får ikke gåsehud. Normalt vil blodårer, som ligger lige under huden, trække sig sammen for at undgå varmetab. Dette kan udeblive.
Det ubemærkede hypotermi kommer uden at du får advarsler. Reelt set kan det, at du er træt, være det eneste tegn på, at du har fået hypotermi. Omkostningerne kan blive højere end kun ubehag, hvis du skal løse en nødsituation under vandet.

Energi til dit næste dyk.
Hvordan du holder energi niveauet i top, selv efter et par dage.
Det er ikke unormalt at være så udkørt på tredjedagen, af en dykker ferie, at du næsten ikke orker at tage våddragten på du har mere lyst til at ligge og slappe af.
Hvad blev der af al energien ? Hvordan kan du holde dine energi reserve så store at du ikke misser de dyk som du har betalt en formue for ?
Lydløst røveri: Hvordan du mister energi uden at vide af det.
Hvad blev der af al ens energi ? Du har forbrændt det, men ikke så du har bemærket det.
Varmetab er med garanti den største energi tyv. Effekten er temmelig tydelig i koldt vand, hvor 2 dyk om dagen er nok for de fleste. Men hvad der er mere overraskende er at varmt tropisk vand kan forårsage større varmetab end koldt vand. Snydt af det øjensynlige varmer vand gør at du ikke beskytter dig så meget som du burde, plus at du bliver i vandet længere.
Svømning med dykker udstyr virker ubesværet når du er vægtløs. Men vand er 800 gange tætte end luft, hvilket gør at du skal bruge 800 gange så meget energi når du bevæger dig i vandet. Når du ligger og svømmer over revet er mere fokuseret på de mange farver og liv end du er på det arbejde du udfører. Sveden løber ikke ned i øjnene og gør dig opmærksom på at du arbejder hårdt. 4 timers dykning om dagen er anstrengende i forhold til det stille siddende liv de fleste af os lever.
Vejrtrækning er en muskel aktivitet som kræver energi som al anden aktivitet. Ånding af komprimeret luft med modstand fra regulatoren forøger arbejdes presset for hver ind ånding du foretager. Du er ikke opmærksom på dette, du bliver ikke træt af at trække vejret og da det ikke er et arbejde du er normalt udføre kræver det ekstra energi.
At rejse er trættende i sig selv. Det er ikke overraskende at arbejdet med at slæbe bagage rundt i lufthavnen taber energi. Men ubehag, dehydrering og nervøsitet kræver også energi. Selv efter ankomsten er der ting som kræver energi, såsom tidsforskellen, den anderledes mad og en ændret sove rytme.

Klargøring af regulatoren inden dyk.
Blæs flaskeventilen ren for vand og urenheder ved at åbne ventilen.
Sæt 1. trinnet på flasken, så du får dit 2. trin over højre skulder.
Åben forsigtigt for luften for at undgå en hurtig trykstigning i slangerne.
Tryk eventuelt på 2. trinnets purge knap samtidig med at du åbner for luften.
Check dit flasketryk og træk vejret i både din hovedregulator samt octopus.
HUSK inden du trækker vejret i 2. trinnet at purge dette for at fjerne eventuelle
insekter eller urenheder.
Smager eller lugter luften må du aldrig bruge den!
Giver regulatoren ikke al den luft du har behov for, skal du indlevere
den til et autoriseret serviceværksted.

Gode råd ved første dyk med tørdragt.
Har du ikke dykket i tørdragt før, skal du gennemgå en tørdragtsintroduktion med en certificeret instruktør eller dykkerleder inden dit første dyk. På introduktionen vil du som minimum lære at benytte ind- og udventilerne korrekt, afmontering af feederslangen ved free flow, vending med luft i benene og korrekt afvejning. Dykker du med neopren dragt, kan du få behov for at benytte vesten til afbalancering for at undgå for meget luft i dragten. Ved dykning i trilaminat dragt skal du kun benytte dragten til afbalancering. Benyt altid vesten til positiv opdrift i overfladen.

Sådan holder du din maske ren.
Inden du tager din nye maske i brug, bør du rengøre glasset for eventuel silikone.
Tag en lille smule tandpasta på en finger og gnid grundigt på hele glasfladen indvendigt i masken. Tandpasta indeholder slibemidler, der uden at ridse fjerner den hinde af silikone, der findes på glasset.
For at undgå dug på indersiden af glasset, skal du benytte anti-dug.
Anti-dug midlet påføres det tørre glas indvendigt. Fordel væsken jævnt over hele glasfladen og lad den tørre 10-15 sekunder, skyl der efter masken let i vand.
Anti-dug midlerne forhindrer bakterievækst i kanterne imellem glas og maskeskørt, samt dannelse af nyt silikonelag på indersiden af glasset.

Klargøring af BC-vesten inden dyk.
Før hvert dyk bør du sikre, at alle funktioner på vesten er OK. Tankbåndet bør være vådt, når du monterer flasken. Spænder du flasken på med et tørt flaskebånd, strækker det sig når det bliver vådt. Vesten monteres på flasken, så dit 1. trin ikke rammer dig i nakken under dykket. Sæt lavtryks inflatorslangen på, inden du sætter tryk på 1. trinnet. Pust vesten op med lavtryksinflatoren ind til overtryksventilerne åbner. Check dumpventilerne for korrekt funktion. Forklar din makker, hvordan din vest fungerer og afmonteres i en nødsituation.

Klargøring af lygten inden dyk.
Før hvert dyk bør du sikre, at lygten er korrekt samlet og o-ringe samt anlægsflader er rene og ubeskadigede. Check batterierne, om de er fuldt opladede eller har rigelig spænding til hele dykket, plus lidt ekstra tid for din egen sikkerhed. Lygten bør checkes, rengøres og samles inden du pakker udstyret hjemme fra, for at undgå vand og urenheder ved dykstedet.
Vær opmærksom på, at temperaturændringer kan ændre trykket inde i lygten i forhold til trykket uden for lygten. Lukker du for eksempel lygten i et varmt rum, vil luftens tæthed blive mindre (mindre tryk), når du tager den med ud i koldt vand. Det mindre tryk kan forårsage vandindtrængen.
Udlign trykket i lygten inden du dykker.

Rengøring og opbevaring af instrumenter.
Skyl instrumentet i ferskvand og aftør det for overskydende vand for at forhindre kalkaflejringer. Benyt aldrig sprit eller andre rengøringsmidler til rengøring. Instrumentet, eventuelle slanger og o-ringe bør smøres jævnligt med silikone.
Instrumenter skal opbevares et tørt, køligt sted med eventuelle slanger oprullet uden knæk. Opbevar aldrig instrumenter i nærheden af en varmekilde eller i direkte sollys.
Ved det årlige eftersyn, af et autoriseret serviceværksted, bør instrumenter kontrolleres og eventuelt justeres.

Rengøring og opbevaring af din kniv.
Skyl kniven i ferskvand efter endt dyk og aftør den for det overskydende vand, så du forhindrer kalkskjolder. Det er især vigtigt at skylle grundigt langs skæftet, hvor urenheder og salt kan samles. For at få bladet til at holde længere, bør du smøre det ind i syrefri olie eller silikonefedt specielt ved samlingerne.
Det anbefales at du ikke sliber din kniv, da den så vil begynde at ruste. For at forlænge remmenes levetid kan du smøre dem med silikonefedt. Husk at en kniv er et livsfarligt redskab, hvis det bliver brugt på den forkerte måde, så derfor bør knive opbevares, så børn ikke har mulighed for at få fingre i dem. Hvis din kniv er over 12 cm må du på lovlig vis kun bære den i forbindelse med dit dykkerudstyr eller dykkerrelaterede opgaver. Ved at spare på økonomien og købe billigt/dårligt udstyr spare du på sikkerheden. Det er de færreste, der tænker på dykkerudstyr som livsnødvendigt. Men uden dette udstyr, vil du ikke kunne overleve under vandet - Tænk sikkerhed, når du køber dit næste udstyr.

Rengøring og opbevaring af din BCD
Skyl vesten i ferskvand og tør den af for overskydende vand for at forhindre kalkaflejringer.
Du må aldrig benytte sprit eller andre rengøringsmidler til rengøring.
Benyt B.C. Life til rengøring af vesten.
Vesten skal opbevares på udstyrsbøjlen, let oppustet et tørt køligt sted.
Opbevar aldrig vesten i nærheden af en varmekilde eller i direkte sollys.
Skyl jævnligt vesten indvendigt og vask den udvendigt med B.C. Life for at undgå salt krystaller og bakterier.
Træk aldrig unødigt i bølgeslangen.

Tyverisikring af grejtasken
Næste gang du skal ud at rejse eller ikke hele tiden kan have din grejtaske under opsyn, kan du sikre dig mod tyveri på følgende billige måde:
Det eneste der kræves, er kabelholdere (også kaldes strips) i passende tykkelse og længde. Er din taske med lynlås, hvor der er 2 "løbere" låser du ganske simpelt de 2 løbere sammen med en strip. Er der kun en enkelt løber må du finde en strop eller en anden lynlås, der kan lukkes til.
Ikke at du på denne måde har garanti for, at din taske bliver åbnet, men du kan se det med det samme du modtager tasken og gøre rette myndighed opmærksom på problemet, inden det er for sent og du er langt væk fra gerningsstedet.
Kabelholderne kan også bruges til at samle løse stropper, så de ikke så nemt kan hænge fast under transporten.

Rengøring og opbevaring af din lygte
Åben lygten efter dykket og check for vandindtrængen. Pas på ved åbning, der dannes eksplosionsfarlige gasser ved lækage. Skyl lygten i ferskvand og aftør den for overskydende vand for at forhindre kalkaflejringer. Du må aldrig benytte sprit eller andre rengøringsmidler til rengøring.
O-ringe afmonteres og opbevares i lygten.
Lygten skal opbevares et tørt køligt sted. Opbevar aldrig lygten i nærheden af en varmekilde eller i direkte sollys.

Gode råd omkring din maske
På vej til og fra dykstedet skal du hænge masken rundt halsen - derved har du begge hænder fri, og masken bliver ikke væk, hvis du mister fodfæstet. Sæt aldrig din maske i panden - den falder let af og bliver væk.
Behold altid masken på, når du er i vandet. Det er et tegn til erfarne dykkere, at alt er OK, desuden undgår du vand i øjnene og kan nemmere orientere dig.
Når du ikke har din maske på, skal den opbevares i maskekassen for at undgå den bliver ridset eller ødelagt.
Undgå sand i udstyret, det ridser og forårsager utætheder.